Hvordan forløber sådan ansøgning hos MFK ?
Et typisk sagsforløb er at vi gennemgår en ansøgning, skriver efter fyldestgørende materiale, hvis der mangler noget som f.eks en væsentlighedsvurdering i denne sag.
Når der er tilstrækkeligt materiale, sendes sagen i høring.
Herefter behandles indsigelserne hvor de er til udtalelse ved ansøger.
Når vi har modtaget ansøgers svar på indsigelserne, gennemgås indsigelserne og ansøgers kommentar. Og der træffes en afgørelse på bagrund af disse, lovgivning og praksis indenfor lovområdet.
Hvornår iværksatte MFK Natur 2000 undersøgelse og hvad var resultatet?
Vi bad ansøger om at få udarbejdet en væsentlighedsvurdering ift. Natura 2000 den 26/4 2023.
Vi modtog den d. 8/10 2024 hvor det i rapporten blev konkluderet, at projektet samlet set vurderes ikke kan have en væsentlig påvirkning på Natura 2000-område nr 17
Hvornår iværksatte MFK nabohøringer?
Vi sendte sagen i partshøring den 22/12025 ift. byggelov (helhedsvurdering) og i naboorientering ift. planlov (dispensation fra lokalplan) samtidigt.
Hvad er næste skridt I sådan forløb?
At vi træffer en afgørelse.
Er der nogle muligheder for naboer til mulig kommende mast at klage over MFK afgørelse?
Ja vi sender afgørelse ud til alle parter med klagevejledning, hvor der kan klages til Planklagenævnet eller/og Byggeklageenheden afhængig af hvilke forhold der klages over.